Plantorama – et besøg værd

I min verden er Plantorama det dejligste sted at komme… Jeg kan gå der i flere timer og ose. Først og fremmest for at se på deres mange lækre planter, både til stuen og haven. Men ligeså meget at ose i deres boligafdeling, for de kan altså noget. Lige nu hvor planter, natur, fugle m.m. er fremme i design, der er de altså godt med. Og til overkommelige priser. Jeg har lige købt en masse lækre planter, krukker og nips hos dem – men har allerede fundet lidt mere, som jeg ønsker mig.
Jeg er især helt vildt med fugleplakaten, der skal op ude på badeværelset. Og reolen skal blive mit nye plantebord på min kommende overdækkede terrasse. Så tag et kig på Plantorama.dk, men de har rigtig meget meget mere i deres butikker. Du kan også tage et kig på vores tidligere indlæg, hvis du lige skal have lidt inspiration til hvilke planter du skal købe: “6 planter du bare må eje”
For Plantorama er meget mere end bare en planteskole – her er alt fra dyreafdeling med skildpadder, kaniner og slanger til deres haveafdeling med fisk og springvand. Og samtidig utrolig god ekspertise og hjælp i forhold til planter, urter, træer m.m. Så det er helt klart et sted, hvor hele familien med børn kan få mange timer til at gå
(og nej, vi er ikke sponsoreret af Plantorama) :-).
Så hvis du her i snevejret vil give dig selv og dine børn en oplevelse, så tag forbi Plantorama og bliv inspireret endnu mere.
/Charlotte
Følg blog eller besøg os på Facebook eller Instagram
Ingen kommentarer endnu