Hold øje med: H. Skjalm P

7 vigtige elementer i et nordisk look

nordisk-look-1Når indretningseksperter skaber et nordisk look eller et skandinavisk design i et rum, så tager de udgangspunkt i 7 elementer. Vi har hentet inspiration flere forskellige steder, og forsøgt at simplificere hvordan du selv skaber et nordisk look på baggrund af disse elementer. Umiddelbart går lige linjer igen i alle elementerne.

1. Møblerne
Møblerne i et nordisk look er ofte defineret af enkle linjer og funktionalitet. Her er ofte brugt lyse træsorter, hvor møblerne har perfekte linjer og smalle kanter. Her er et godt eksempel fx Wegners Y-stol, der nærmest svæver – og om 100 år også vil være et ikon. Enkle runde spiseborde skaber også denne stil – eller de populære plankeborde, der dog kræver plads og luft for at fungere i den nordiske stil.

2. Brug af lys
Naturligt lys er selvfølgelig også en stor del af det nordiske look, men bord- og gulvlamper der supplerer de enkle møbler er også en del af designet. Her er reglerne lidt mere løse, da det afhænger af dine andre møbler. Er dine møblers udtryk lidt hårdt, så brug lamper med blødt look, fx en fjerpendel. Eller hvis looket i dit hjem bliver for blødt/romantisk, så bryd det med stål/glas/messing – rene linjer.

nordisk-look53. Kolde farver
I det nordiske look er hvid og mørk grå de mest almindelige vægfarver. Når vægge og møblement er nedtonet i farverne, kan det nordiske look sagtens fungere sammen med fx mørkeblå tæpper, en gul eames stol eller brune puder. Enkelte sorte, hvide eller grå linjer kan evt. monteres på de grå vægge – eller vælg plakater med grafiske linjer. Plakaterne kan sagtens også være bløde motiver, hvor farverne spejler sig i de valgte elementer i rummet. Her vil plakatens ramme skabe linjerne.

nordisk-look34. Selve rummet
Har man højt til loftet og brede døre og vinduer, så er man kommet et godt stykke af vejen i det nordiske look. Men sådan er alle vores boliger jo ikke altid. Derfor, jo lavere til loftet og jo færre vinduer, så vælg den hvide væg og loft – og gå istedet efter farver i møblementet. Her er enkelheden og linjerne dog endnu vigtigere.

5. Pejs
En pejs går godt sammen med de lyse farver og tilføjer skønhed og komfort til hvert et rum. Her kan fx en elektrisk pejs eller en biopejs være god i en lejlighed – eller hvis man ikke lige har skorsten.

nordisk-look26. Kontrast af tekstur
Når vi indretter vores hjem i nordisk stil, så er det en god idé at blande teksturer. Træ, pels, marmor, messing, metal, bambus, uld – til sammen giver det et moderne udseende. Naturmaterialer i deres helhed er vigtige komponenter i et rum med nordisk look.

7. Glas
Glas afspejler lyset i vores rum og i det nordiske look essentielt. Brug glas med farve og former, der i sin enkelthed kan skabe statement og varme til rummet.

Så konklusionen er, at rene linjer, naturlige materiale, kontraster og en minimalistisk tilgang til rummene, så kan du skabe et nordisk morderne udtryk – der æstetisk er tiltalende og funktionelt.

nordisk-look4Jeg er ikke selv hersker over det nordiske look og bliver det nok heller aldrig. Her er jeg nok mere ovre i nipselooket/hyggestilen. Men har dog nogle af elementerne i spisekrogen i min stue: pejs, træ, lige linjer m.m, som ovenstående billede viser. Der skal nok bare skrues lidt ned for nipsedelen, hvis jeg skal overholde ovenstående elementer – men det sker nok aldrig 🙂

Jeg håber, at du kunne bruge denne lille guide, hvis du ønsker at skabe et mere nordisk look i dit hjem.

/Charlotte

Følg blog eller besøg os på Facebook eller Instagram

Ingen kommentarer endnu

Du er velkommen til at skrive en kommentar eller stille spørgsmål til indllægget

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hold øje med: H. Skjalm P