Den perfekte billedevæg

Billedevægge er i min optik så smukke og kan virkelig gøre noget spændende for et rum. De er dog svære at få til at stå knivskarpt, da det gerne skal se “lidt tilfældigt ud”, men hvor plakaterne dog stadig passer og ser godt ud sammen – not easy og lidt af et puslespil! Har dog hæftet mig ved, at man skal huske, at plakaterne sagtens kan mixes, hvis bare de er i overordnet samme stil – og så ser det endnu mere cool ud med forskellige typer af rammer sat sammen herunder fx sort, træ, guld og sølv. Samtidig er forskellige typer størrelser vigtigt og gerne nogle både lodrette og vandrette plakater.
Et tip som jeg selv har brugt er først at ligge plakaterne ned på gulvet og se hvordan de bedst passer sammen – så er man sikker inden man allerede har hamret det første søm i 🙂 Man kan også lave det på computeren i et collageprogram, hvor man kan gøre det før, at man køber plakaterne for at være sikker på at de ser godt ud sammen. Et sidste trick er at klippe papirsstykker ud i plakatstørrelserne og sætte dem op på væggen med tape for at se, hvordan det vil se ud.
Håber I kunne lide indlægget, kunne bruge mine tips og måske fået inspiration til en fremtidig billedevæg hjemme hos jer? 🙂
//Nadia
Følg blog eller besøg os på Facebook eller Instagram
Ingen kommentarer endnu